Rensning af tagrender
Som husejer kan du sagtens selv forestå rensningen af dine tagrender. Det er en årlig event, der skal foretages for at sikre dig den optimale effekt, i perioder med megen nedbør, men hvornår, hvordan og, hvor ofte skal det gøres? Det kan du læse mere om her – og er du ikke til gør-det-selv, finder du også et link, der fører til et firma, som kan klare rensningen for dig, hvis du bor i København eller Nordsjælland.
Hvornår skal du rense dine tagrender?
Som udgangspunkt kan du gøre det på alle tidspunkter af året, men fordi vi har så klare årstider herhjemme, kan du med fordel lægge din rensning i slutningen af efteråret, når løvfaldet er overstået. Når træerne har smidt alle bladene, er der rig mulighed for at få fjernet de store mængder blade og grene, der er endt i tagrenden og forberede den på de store mængder nedbør vi kan forvente i vinteren og foråret.
En rensning på denne tid af året giver dig samtidig muligheden for at tjekke om hældningen på tagrenden er optimal og, om der er steder, som trænger til en reparation. Når du kommer hertil og har fået styr på det hele, kan tagrenden klare både regn, sne og slud frem til næste efterår, hvor du igen skal have stigen og spanden frem.
Hvordan renser du dine tagrender?
Der er mange forskellige måder at rense tagrenderne på, og du kan hurtigt finde ud af, hvilke, der er mest effektive eller mest komfortable for dig, ved at prøve dig frem. Du kan gøre-det-selv, eller hyre et professionelt firma til rensning af tagrender.
Rigtig mange byggemarkeder sælger kits, der består af skovl, spand og en kost, der alle passer ned i dine tagrender og skal gøre det lettere for dig at komme helt i bund. Du kan dog også bare tage et par kraftige havehandsker på og gå i krig.
Det er vigtigt, at du får fjernet alle blade, nåle og grene, så tagrenderne er helt rene. Herefter kan du med fordel spule dem gode igennem, så de er helt rene og du kan tjekke både hældningen og eventuelle utætheder, der skal lappes.
Hvad skal du være opmærksom på?
Fordi rensningen foregår om efteråret vil du opleve, at underlaget er både vådt og blødt. Vil du gerne undgå huller i græsplænen kan du med fordel lægge et bræt under stigens ben, det gør både, at du står mere sikkert, men også, at der ikke kommer dybe huller, når stigen synker ned i underlaget.
På samme måde kan det være hårdt for tagrenden, når stigen hviler mod den. Også her kan du med fordel bruge et bræt til at fordele vægten og derved minimere risikoen for skader mens du renser. Det er både let og effektivt, men det er også en opgave, der kræver tid og mange ture op og ned ad stigen. Er du ikke opsat på at stå for det findes der mange firmaer, der er specialiseret i at klare opgaven hurtigt og effektivt til en god pris.
Comments are currently closed.